Om Aikido

Aikido er en japansk kampkunst udviklet i midten af det 20. århundrede med afsæt i gamle samuraiteknikker.

Aikidos grundlægger, Morihei Ueshiba, så at verden omkring ham var i forandring, og han forstod, at det gamle samuraikodeks med “øje for øje” var forældet. Så han modificerede de teknikker, som han havde lært, og underviste dem udfra en filosofi med respekt og venlighed i centrum.

Derfor er Aikido paradoksalt nok en kampkunst, der handler om ikke at slås – men i stedet at finde et mere attraktivt alternativ. På den måde er Aikido måske den mest realistiske form for konflikthåndtering, du kan støde på; for helt ærligt – konflikter løses ikke med mere konflikt, men netop ved at foreslå noget, som er bedre end at slås.
Som vores japanske hovedlærer plejede at sige, “The only solution is a change of mind!

Udefra ligner aikido måske en blanding af slåskamp og dans. Indefra er oplevelsen, at man igennem de forskellige aikido-teknikker opøver kropsbevidsthed, en indre selvsikkerhed – fysisk såvel som psykologisk, og evnen til at beholde overblikket, når det spidser til.
På den måde træner vi i Aikido en masse egenskaber, som kan bruges i hverdagen, og som gør os i stand til at møde dagligdagen fra et bedre sted.

Summer seminar 2026 SIGNUP

Medlemsskab

VI HAR ÅBENT FOR NYE!

I januar og februar er du velkommen til at komme forbi til en prøvetime. Bare tag fat i os og sig, hvornår du gerne vil komme. Efter et par træninger, kan du så beslutte, om du vil være medlem. 

Et medlemskab i Ki selskabet koster:

VOKSNE: kr. 750,- i kvartalet.

Træningstider

Tirsdag: Alle  17:00-18:30

Torsdag: Alle 17:00-18:30
Begyndere 18:30-19:30 – NB: kun efterårssemesteret

Undervisere

De to hovedundervisere – Jacob & Anders – har begge trænet aikido i godt 25  år, og de er begge gradueret 4. dan (sort bælte af 4. grad).
De besluttede at starte Ki Selskabet sammen i 2018.

Link til underviserne

Anders & Jacob til deres 3. dan graduering i 2018